Agro-Top A/S har fra 2021 igangsat et naturligt generationsskifte i selskabet. Det er indehaver Kristen Svendsens to sønner, Mark og Mads Dahlgaard Svendsen som gennem en årrække skal overtage den daglige ledelse, og opgaver med fokus på fortsat at være den mest monterede tankoverdækning i Danmark.
Agro-Top A/S blev grundlagt i 2006 af nuværende ejer Kristen Svendsen. Agro-Top A/S tilbyder både enkelt- og totalløsninger på montering af gylletanke, fortanke og tankoverdækninger til landbrug og industri. Igennem årene har virksomheden stået bag montering af over 2500 tankoverdækninger alene i Danmark. Dette er med til at definere Agro-Top A/S som markedsledende, og den mest udbredte montør af tankoverdækninger i Danmark. Derudover har Agro-Top A/S også udført en stor mængde internationale montageopgaver i bl.a. Canada, Rusland, Letland, Sverige og Norge.
To gange, i 2014 og 2019, er Agro-Top A/S blevet udnævnt til gazellevirksomhed.
Kristens to sønner Mark og Mads kommer henholdsvis med uddannelser fra EUX Viborg og Herningsholm Erhvervsskole. Mads har været montør i Agro-Top A/S siden 2014, og Mark er lige blevet tilknyttet virksomheden fast pr. januar 2021.
Mark og Mads har i længere tid været en vigtig del af det forestående generationsskifte, og Kristen Svendsen ser frem til en glidende overtagelse hvor han stadigvæk kan følge sit livsværk på nært hold.